Flot tredjeplads til den danske tømrer ved Timber Construction European Championships

Flot tredjeplads til den danske tømrer ved Timber Construction European Championships

Mikkel Victor Larsen fra MT Højgaard, NEXT, blev nr. 3 ved det uofficielle EM for tømrer, der netop er blevet afholdt i Luxembourg. 

I alt 10 lande og 24 unge tømrerelever deltog d. 15. – 21. oktober i Timber Construction European Championships Luxembourg 2018.

Næstformand for Det Faglige Udvalg for Træfagenes Byggeuddannelse Morten Lehmann glæder sig over det flotte resultat:

”Til konkurrencen var blandt andet Tyskland, Frankrig og Østrig repræsenteret, og at Mikkel blev nummer 3 ved en konkurrence med det niveau, er virkelig flot. Mikkel er dygtig, og jeg glæder mig til at se, hvordan det går ved regionsmesterskaberne i København i Bella Centret.”

Copenhagen Skills løber af stablen 24. og 25. oktober.