Frit optag på en lang række byggeuddannelser

Frit optag på en lang række byggeuddannelser

Tekst: Christian Riis Kistrup. Foto: Leif Jørgensen

Undervisningsministeriet har netop udmeldt, hvilke erhvervsuddannelser, der skal dimensioneres i 2018.

For de uddannelser, der findes inden for Byggeriets Uddannelser, gælder det, at der nu er frit optag på stort set alle uddannelser.

Undervisningsministeriet har fulgt indstillingen fra Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) fjernet kvoterne på murer og tagdækker, som ministeriet oprindelig foreslog. 

Det betyder, at der er frit optag på følgende uddannelser: Murer, tagdækker, træfagenes byggeuddannelse, brolægger, struktøruddannelserne og teknisk isolatør.

Til gengæld har ministeriet med udgangspunkt i de objektive kriterier for dimensionering valgt, at anlægsgartneruddannelsen skal kvoteres med 256 elever. Indstillingen fra REU var ellers på 475 elever. Det betyder, at 256 anlægsgartnerelever kan begynde på grundforløb 2 uden en uddannelsesaftale.

I Byggeriets Uddannelser betragtes den lille kvote som en meget smal sejr.

Dimensioneringen træder i kraft den 1. januar 2018.