Praktikpladser på store byggerier

Erhvervsskoler på Sjælland og Bornholm går sammen med Region Sjælland, Region Hovedstaden, Dansk Byggeri og 3F om at skaffe flere praktikpladser i byggebranchen.

Projektet ”Praktikpladser på Store Byggerier”, der startede d. 1. august, har både elever, bygherrer og praktikcentre og erhvervsskoler som målgruppe. Ønsket med projektet er, at skabe balance mellem udbud og efterspørgsel fra bygherres og skolernes side. Konkret er målet, at der oprettes partnerskaber med minimum 25 bygherre på større Sjællandske Byggerier, og at der oprettes omkring 300 praktikpladser på de store byggeriet.

Projektleder Lone Thrane fortæller:

- Vi står over for store anlægsinvesteringer, og det er vigtigt, at kontrakterne også kommer til at betyde praktikpladser. Ved at koordinere samarbejdet mellem erhvervsskoler og bygherre kan vi sammen skaffe flere praktikpladser. Med projektet ønsker vi, at skolerne gennem partnerskaber med bygherre og entreprenører opdyrker og sikre et større udbud af praktikpladser. Vi håber på, at vi hermed også kan tiltrække unge, der ellers fravælger byggefagene ved udsigten til at det er vanskeligt selv af skulle finde en praktikplads. Herudover vil der også være fokus på de unge, som ser mulighederne i en EUX med praktik på de store byggerier som et spændende udgangspunkt for at læse videre.

Hent folder om projektet her