Efteruddannelseskonference m. oplæg

D. 21. - 22. november blev den årlige skolekonference for bygge- og anlægsskolerne afholdt.


Bodil Rasmussen, konsulent for BAI, startede konferencen med en præsentation af de nye initiativer og udspil, der er kommet siden sidste års konference. Her blev den nye maskinføreruddannelse nævnt, de nye muligheder med automatisk 'genopfyld' ved VEU-godtgørelsen samt de seneste AMU-statistikker blev præsenteret.

Hong Quang Ha, specialkonsulent i Ministeriet for Børn og Undervisning, kom efterfølgende med et oplæg om de nye rammer for AMU efter ministeriets kulegravning af AMU, herunder de nye regler for udlicitering og udbud.

Uddannelseskonsulent Rasmus Zier Bro fra Byggeriets Uddannelser introducerede det igangværende projekt Åbent værksted. Søren Beikes fra EUC-Nord fortsatte oplægget med en præsentation af de erfaringer EUC-Nord har gjort sig i forbindelse med implementeringen af Åbent værksted. 

Dagen blev rundet af med indlæg fra BAI's formandskab Steen Boesen, 3F, og Louise Pihl, Dansk Byggeri. De gav et indblik i, hvad der sker politisk, med særligt fokus på Finansloven, AMU´s opgaver samt temaerne "Fra faglært til ufaglært" og "Bedre bundlinje".

På andendagen fortalte Jørgen Abildgaard Nielsen, uddannelsesansvarlig i Jakon A/S og medlem af BAI, om sine praktiske erfaringer med "Byggeri i udvikling - medarbejderne som ressource", og om hvordan AMU kan medvirke til en bedre byggeproces.

Centerchef Abelone Køster fra Teknologisk Institut bygge og anlæg holdt et oplæg om, hvordan bæredygtigt byggeri er blevet målbart med en række fælles europæiske standarder.

Lone Thrane, uddannelseskonsulent i Byggeriets Uddannelser, gav en status på det tværfaglige udviklingsprojekt "Den praktiske klimavejleder", og Torsten Lindum Poulsen fra Byggeriets Uddannelser gav en præsentation af bygge-anlægsbranchens nye uddannelseskort, der bliver lanceret i begyndelsen af det nye år.

Steen Boesen afsluttede konferencen ved at nævne, at et uddannelsesløft til de ledige og projekterne med 'fra ufaglært til faglært' og jobrotation ikke kan løftes uden skolernes engagement. Han opfordrede samtidig til, at skolerne også har fokus på certifikatkurser og den generelle opkvalificering gennem AMU, hvor Åbent værksted kan være en af vejene til at nå bredere ud.

Du kan se oplægsholdernes præsentationer her: Oplæg ved konferencen

(Materialet fungerer således, at man trykker på Se vedlagte præsentation, hvorefter der linkes til det pågældende dokument. Man kommer tilbage til programmet ved tryk på returknappen. Husk ved udskrivning, at definere de sider, der skal udskrives. I modsat fald får man alle 155 sider udskrevet.)