Til LUU-medlemmer

Kære LUU-medlem

Vores hjemmeside er generelt bygget op, så du kan finde svar på alle spørgsmål om LUU-arbejdet, men her på siden finder du korte beskrivelser af og links til de emner, som de lokale uddannelsesudvalg beskæftiger sig mest med. Du behøver derfor ikke at lede hele hjemmesiden igennem for at finde de helt grundlæggende informationer om LUU’s arbejdsopgaver. Et hurtigt overblik over LUU’ernes arbejdsopgaver kan du finde ved at vælge den relevante uddannelse på linket her og dernæst finde menupunktet Lokale Uddannelsesudvalg.  

Medarbejderne i Byggeriets Uddannelser hjælper dig altid gerne videre. Du finder os her.

God arbejdslyst.

 

Se følgende
afsnit

Et lokalt uddannelsesudvalg skal samarbejde med skolen om uddannelsen på den lokale skole og medvirke til at udvikle og styrke samspillet mellem erhvervsskolen og de lokale (praktik-)virksomheder.

Det lokale uddannelsesudvalg har altså blandt andet indflydelse på, hvordan skolen planlægger og gennemfører undervisningen og svendeprøven, samt hvad elever i skolepraktik skal lave. Det lokale uddannelsesudvalg skal i samarbejde med skolen og det faglige udvalg medvirke til at skaffe praktikpladser.

De lokale uddannelsesudvalg udfører også en række opgaver på vegne af det faglige udvalg, blandt andet godkender LUU praktikvirksomheder, behandler tvistigheder og overrækker svendebreve. Der kan være forskel fra uddannelse til uddannelse, hvilke opgaver det lokale uddannelsesudvalg har, så tjek under menupunktet LUU for den uddannelse, du arbejder med: hér.

Det faglige udvalg har det overordnede ansvar for uddannelsen inden for lovgivningens rammer. Det faglige udvalg bestemmer altså uddannelsens indhold, mål og fag, uddannelsens længde og antallet af skoleophold. Det faglige udvalg har også ansvaret for at godkende praktikvirksomheder, godkende afkortning eller forlængelse af uddannelsestiden og skal forsøge at forlige elev og virksomhed, hvis der opstår uenigheder. En del af disse opgaver har de faglige udvalg i Byggeriets Uddannelser valgt at bede til de lokale uddannelsesudvalg om at løse. De faglige udvalg består ligesom de lokale uddannelsesudvalg af lige mange repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside.

Du kan læse mere hér.

Skolen stiller sekretariatsbistand til rådighed for det lokale uddannelsesudvalg. Skolen har ansvaret for skoleundervisningen (skoleopholdene) på erhvervsuddannelserne, både på grundforløbet og skoledelen af hovedforløbet. Derudover er skolen sekretariat for LUU’erne, og det betyder, at skolen bl.a. skal løse disse opgaver for LUU:

  • At indkalde til møder og tage referat, herunder at sende kopi til det faglige udvalg.
  • Sørge for, at LUU får de relevante oplysninger, som udvalget ønsker (fx antal EUV-elever, hvordan skolen foretager afklaring af eleverne m.v.).
  • Forberede overskueligt og forståeligt materiale til punkter og temaer, der skal drøftes i udvalget.

En liste over LUU’s konkrete opgaver kan findes hér.

Skolen har også ansvaret for skolepraktikken og praktikcentret. Et praktikcenter er typisk en særlig afdeling på erhvervsskolen, hvor elever uden praktikplads kan gennemføre praktikdelen af deres uddannelse (skolepraktik). Praktikcentret er også ansvarlig for at hjælpe de praktikpladssøgende elever med at få en uddannelsesaftale med en virksomhed. Praktikcentret skal derudover kvalitetssikre elevernes praktikuddannelse.

Skolerne organiserer arbejdet i praktikcentret forskelligt. På nogle skoler er de lokale uddannelsesudvalg inddraget i arbejdet i et praktikcenterudvalg, men ikke alle steder.

Ligesom en skole skal søge Undervisningsministeriet om ret til at udbyde erhvervsuddannelser, skal praktikcentret søge om ret til at udbyde skolepraktik.  Det kan du læse mere om hér

Undervisningsministeriet har udgivet en håndbog om Skolepraktik i erhvervsuddannelserne. Den kan du finde på denne side.

Se også afsnittet om skolepraktik.

En erhvervsuddannelse er i sin grundform bygget op af grundforløb, der foregår på en erhvervsskole, og et hovedforløb, hvor eleven skiftevis er i praktik i en virksomhed og på skoleophold.

Der er flere varianter af grundformen, ligesom skoleopholdenes antal og længde er forskellig fra uddannelse til uddannelse. Læs mere om den generelle struktur hér.

Har du brug for mere information om de(n) enkelte uddannelse(r), kan du klikke på dette link  og derefter vælge den uddannelse, du vil vide mere om.

Erhvervsuddannelserne er også de mange forkortelsers verden. Du kan finde en oversigt over de mest brugte forkortelser hér.

Et praktiksted er en virksomhed, som det faglige udvalg har godkendt som oplæringssted for en eller flere elever inden for et bestemt fag og uddannelse fx murer, tømrer, tagdækker etc.

Praktikstedet skal sikre og er ansvarlig for, at eleven oplæres i de praktikmål, som er beskrevet for uddannelsen, og som fremgår af logbogen.

Oplæringen skal ske med en stigende sværhedsgrad, fra begynderniveau til rutineret niveau. Sammen med den undervisning eleven modtager på skolen, skal det føre til, at eleven kan bestå svende-/fagprøven. Den eller de oplæringspersoner, der er involveret i elevens oplæring, skal derfor kende de praktikmål, der står beskrevet i logbogen.

Når virksomheden søger om at blive godkendt, skal den bl.a. oplyse, hvilke opgaver virksomheden udfører. Det skal være med til at sikre sammenhæng mellem de praktikmål eleven skal nå, og de arbejdsopgaver virksomheden har. Virksomheden skal også oplyse, hvor mange faglærte der er ansat i virksomheden. Det har betydning for, hvor mange elever den kan ansætte. Godkendelse af praktiksteder foretages som hovedregel i samråd med det lokale uddannelsesudvalg. Læs om godkendelser hér.

Når virksomheder godkendes, kan det give mening at gøre dem opmærksom på AMU-kurset ”Praktikvejlederens kommunikation med elev/lærling” eller Dansk Byggeris kursus ”Mentor for din lærling”.

En uddannelsesaftale er en aftale mellem en elev og en virksomhed om uddannelse inden for et specifikt fag, men der findes flere varianter. Beskrivelserne de forskellige typer af aftaler findes hér.

En uddannelsesaftale er også en ansættelsesaftale, og det betyder, at eleven er omfattet af regler om ferie, sygdom og barsel. Reglerne herom kan du finde hér.

Har en elev allerede en uddannelse og/eller erhvervserfaring, skal der typisk tages stilling til, om eleven skal have afkortet sin uddannelsestid (have merit). Det er forskelligt fra fag til fag, hvad der giver merit. Du finder information om reglerne for merit/afkortning under hver enkelt uddannelse under menupunktet Uddannelsens længde/merit.

Det er det faglige udvalg, der afgør, om uddannelsestiden kan afkortes, mens erhvervsskolen tager stilling til eventuel godskrivning for skoleundervisningen. Det er også det faglige udvalg der træffer afgørelse, hvis uddannelsestiden skal forlænges. I nogle tilfælde involveres de lokale uddannelsesudvalg i konkrete sager om afkortning og forlængelse af uddannelsestiden, men godkendelsen gives altid af det faglige udvalg. Elev og virksomhed skal altid aktivt søge om eventuel afkortning og forlængelse.

Skolepraktik er et tilbud om praktikoplæring for elever, der ikke kan finde en praktikplads i en virksomhed. Skolepraktikelever skal arbejde med de samme praktikmål, som elever med en uddannelsesaftale og målet med skolepraktikken er at eleverne hurtigst muligt får en uddannelsesaftale. Enten i form af en restlæreaftale, en kort aftale eller en delaftale. Hensigten er skolepraktik højst udgør halvdelen af den samlede praktiktid for den enkelte elev.

Skolerne har et praktikcenter, der er ansvarlig for skolepraktikken. Praktikcentret er organiseret med en leder, som refererer til skolens direktion, og et antal instruktører, der står for oplæring af de elever, der er i skolepraktik. Praktikcentret vil i på de mange skoler, have egne værksteder og faciliteter.

Skolernes opsøgende praktikmedarbejdere er ofte en del af praktikcentrets organisation.

Læs mere om skolepraktik, praktikcentre og LUU’s opgaver i den forbindelse her.

Uddannelseskonsulent Hanne Koblauch Christensen ved rigtigt meget om skolepraktik, aftaletyper og de lokale uddannelsesudvalgs arbejde med skolepraktikken.

Logbogen skal dokumentere, at eleven når de praktikmål, der er fastlagt for uddannelsen i praktikvirksomheden. Logbogen fungerer også som den praktikerklæring, der skal afleveres til skolen efter afslutningen af hvert praktikophold. De faglige udvalg anbefaler og forventer, at den uddannelsesansvarlige i virksomheden udfylder logbogen sammen med eleven.

Virksomheden har ansvaret for, at logbogens praktikerklæring/vurderingsskemaet bliver udfyldt og underskrevet. Eleven har ansvaret for, at logbogens aktivitetsskema bliver udfyldt, og at logbogen bliver taget med til skolen og det lokale uddannelsesudvalg og retur til praktikstedet.

Det lokale uddannelsesudvalg og skolen aftaler, hvordan logbogen kontrolleres i forbindelse med skoleophold. Logbogen skal bruges, uanset om eleven har en uddannelsesaftale eller er i skolepraktik.

Hvis en elev og en virksomhed bliver uenige, kan de, eller den ene af parterne, indbringe sagen for det faglige udvalg. Uenigheden kan fx dreje sig om fraværsproblemer, mangelfuld oplæring, uenighed om løn/pension og mange andre ting. Ifølge loven skal det faglige udvalg forsøge at forlige parterne, men de faglige udvalg har besluttet, at det første forsøg på at opnå forlig skal ske lokalt. Det er derfor en af de arbejdsopgaver, der er overgivet til de lokale uddannelsesudvalg.

Læs mere om tvistighedsbehandling hér.

Svendeprøverne ligger typisk i marts og september og er en vigtig arbejdsopgave for de lokale uddannelsesudvalg. Der er stor forskel på, hvordan opgaven er organiseret på de forskellige uddannelser. Via dette link  kan du klikke ind på den relevante uddannelse og vælge menupunktet ”Svendeprøve” under de enkelte uddannelser.

I forbindelse med festligholdelse for de nyudlærte svende deltager repræsentanter for LUU som regel for at overrække svendebreve og evt. gaver.

De lokale uddannelsesudvalg har helt særlige opgaver, når en elev dumper eller bliver syg til en svendeprøve. For mere information om de opgaver skal du se under ”Svendeprøve” for den enkelte uddannelse.

De lokale uddannelsesudvalg har ansvaret for – sammen med det faglige udvalg – at arbejde for at skabe praktikpladser. Målgruppen er elever i gang med et grundforløb 2, og den opgave kan de lokale uddannelsesudvalg søge midler til hos Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Byggeriets Uddannelser har ansat en konsulent, der hjælper de lokale uddannelsesudvalg med at søge midlerne og gennemføre projekterne, så der er elever nok til de ledige praktikpladser og praktikpladser nok til de søgende elever. Du finder kontaktinformation på den ansvarlige konsulent her. Vi har lavet en vejledning til det praktikpladsopsøgende arbejde, som du finder hér

Skolerne har også et ansvar for det praktikpladsopsøgende arbejde. Deres opgave retter sig mod alle praktikpladssøgende elever – elever på grundforløb, elever i skolepraktik og elever med afsluttet grundforløb, men uden for skolepraktikken. Derudover skal skolen vejlede elever i deres praktikpladssøgning og hjælpe til, når en elev og en virksomhed ønsker at indgå en uddannelsesaftale. Skolernes arbejde finansieres via tilskud fra Undervisningsministeriet.

Her kan du finde forslag til temaer, som LUU bør behandle i løbet af et års møder.

Som medlem af et lokalt uddannelsesudvalg skal du som det vigtigste kende bekendtgørelsen og uddannelsesordningen for den uddannelse, du repræsenterer. Dem finder du ved at vælge den specifikke uddannelse i menuen hér og derefter vælge menupunktet ”Love og regler”.

Med udgangspunkt i bekendtgørelsen og uddannelsesordningen skal skolen lave en lokal undervisningsplan (LUP), der beskriver, hvordan undervisningen på den enkelte skole afvikles. Den lokale undervisningsplan skal laves i samarbejde med LUU.

Erhvervsuddannelserne er i øvrigt reguleret af en lang række love, bekendtgørelser og regler. Du kan finde link til de vigtigste hér

Mens du er medlem af det lokale uddannelsesudvalg, vil du løbende være i kontakt med både uddannelseskonsulenter og administrative medarbejdere i uddannelsessekretariatet Byggeriets Uddannelser. Du kan læse mere om os hér

Typisk kontakt kan være om svendeprøver, godkendelse af virksomheder til uddannelsesforløb, tvistigheder, konferencer og møder mv. I nogle sager kontakter vi kun formand og næstformand for det lokale uddannelsesudvalg, og formand/næstformand har derefter ansvaret for at give informationerne videre til de øvrige medlemmer i udvalget – hvor det er nødvendigt og relevant.

Du kan altid finde opdaterede oplysninger om medlemmer af de lokale uddannelsesudvalg, arbejdsopgaver mv. ved at vælge menupunktet Lokale uddannelsesudvalg under hver enkelt uddannelse på dette link.

LUU-medlemmer, der er udpeget af Dansk Byggeri og 3F, har i forhold til en række faglige arrangementer ret til transportgodtgørelse og diæter fra egen organisation.

Vi anbefaler, at man som LUU-medlem altid kontakter egen organisation før tilmelding til og deltagelse i møder/arrangementer, hvis man er i tvivl om reglerne for transportgodtgørelse og/eller diæter i det konkrete tilfælde.

I maj måned 2018 trådte persondataforordningen i kraft. Faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg har opgaver, som er defineret i loven, og derfor har medlemmer af disse udvalg ret til at modtage personfølsomme oplysninger. En stor del af sagsbehandlingen i forhold til elever indeholder personnumre (og nogle gange andre følsomme oplysninger), og derfor er det vigtigt at kommunikere sikkert med og om eleverne. Det betyder som udgangspunkt, at al kommunikation via mail skal ske som sikker mail, at mails ikke blot kan videresendes, og at fysisk materiale (print af mails og filer) skal opbevares forsvarligt. Det betyder også, at medlemmer af lokale uddannelsesudvalg skal slette/makulere personfølsomme oplysninger som bestemt i lovgivningen. Byggeriets Uddannelser har formuleret de retningslinjer, som medlemmer af både faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg skal overholde. Retningslinjerne findes hér

Er du i tvivl om, hvad du kan og må i konkrete tilfælde, så kontakt den relevante konsulent eller administrative medarbejder.