Uddannelsen

Porebetonmontøruddannelsen er etableret af 3F og Dansk Industri. Uddannelsen varer 1½ år og veksler mellem skoleophold og praktik i en virksomhed. Skoleopholdene varer sammenlagt 20 uger og er opdelt i 10 moduler.

Som uddannet porebetonmontør er du byggepladsens specialist indenfor alt i porebeton. Porebeton bruges almindeligvis til at opbygge både skillevægge og bærende vægge i alle typer byggerier af blokke som limes sammen med lim. På uddannelsen kommer du til at få viden om materialeegenskaber, tegningslæsning, anvendelse af værktøj, bærende konstruktioner og stabilitet, byggepladsindretning, sikkerhed og arbejdsmiljø. Det giver dig i sidste ende de nødvendige redskaber til at udføre arbejdet.

Branchens bevis
Kursister, der har en uddannelsesaftale med en virksomhed og som gennemfører uddannelsen, opnår branchens bevis for gennemført uddannelse. Uddannelsesbeviset er anerkendt i branchen.