Støtte til ordblinde

At have svært ved at læse og skrive eller være ordblind er ikke en hindring for at gennemføre uddannelsen.

Til ordblinde findes der forskellige hjælpemidler som f.eks. IT-rygsækken (en bærbar computer med programmer der kan hjælpe ordblinde med stavning og læsning) og andre læse- og skriveteknologier. For at få adgang til IT-rygsækken skal ordblindhed dokumenteres ved en screening. Screening er gratis og kan tages lokalt ved AOF, VUC eller lignende. Deltageren skal give besked til skolen ved tilmelding og gerne senest en måned før start, så IT-rygsækken er klar. Brugeren bliver instrueret/undervist grundigt i anvendelsen af hjælpemidlerne, og rygsækken følger deltageren under hele uddannelsen.

Til deltagere, der har svært ved at læse og skrive, men ikke er ordblinde, findes der en række digitale teknologier, der kan hjælpe med at få læst tekster op, skrivning og stavning.