Uddannelsen

På diamantskæreruddannelsen lærer man blandt andet at udføre alle former for diamantboring og skæring.

På uddannelsen arbejdes der med:

  • Bygningskonstruktioner og bygningers stabilitet
  • Sikkerhed og arbejdsmiljø
  • Materialekendskab
  • Affaldshåndtering og genanvendelse
  • Anvendelse og vedligehold af værktøj og udstyr
  • Lovgivning og brancheforhold

Uddannelsen varer cirka 1½ år og er opbygget som en vekseluddannelse med skiftevis arbejde i virksomheden og skoleophold på erhvervsskolen Learnmark Horsens.

De første 3 måneder af ansættelsen er en prøvetid, hvor aftalen kan opsiges ensidigt af begge parter.

Diamantskæreruddannelsen er en AMU-kontraktuddannelse, som er etableret af 3F og Diamantentreprenørsektionen i Dansk Byggeri.