Deltagervilkår
Ny regler for tilskudsmuligheder ved deltagelse i AMU i 2011 - læs mere herom
Hvem kan deltage?
Alle kan deltage i AMU-kurserne, men personer med uddannelse over
erhvervsuddannelsesniveau kan ikke modtage
løntabsgodtgørelse.
Hvad koster det at deltage?
Når du deltager på et AMU-kursus er der en egenbetaling på mellem
118,00 kr eller 176,00 kr. pr. dag. Egenbetaling afhænger af
kursustype. For at få oplyst den nøjagtige pris på et konkret
kursus, skal du kontakte den skole der udbyder det AMU-kursus, du
ønsker at deltage i.
Tilskudsmuligheder
Når kurset foregår i arbejdstiden, ydes der løntabsgodtgørelse
til deltagere med uddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Ved fuldtidsundervisning ydes der løntabsgodtgørelse svarende til
maksimal dagpengesats, der (efter den 7. februar 2011) udgør
maksimalt 613 kr.pr. kursusdag. (For uddannelsesforløb, der er
påbegyndt før denne dato, vil den tidligere dagpengesats være
gældende).
Med virkning fra den 1. januar 2011 udgør udgiften til kost og logi
maksimalt 450 kr. pr. døgn.
Med virkning fra 7. februar 2011 er kørselsgodtgørelse ved daglig
befordring mellem bopæl og uddannelsessted tur/retur max. 576 km.
pr. dag (600 km minus 24 km), mens ved daglig befordring mellem
indkvarteringssted og uddannelsessted tur/retur, er grænsen for
tilskud 76 km (100 km minus 24 km). Ved befordring mellem
indkvarteringssted og bopæl i f.m. weekender m.v. ydes
kilometergodtgørelse tur/retur til max. 376 km (400 km minus 24
km).
Kilometersatsen er 1,00 kr. pr. km. (der er dog en bagatelgrænse på
at beløb under tre kr. ikke refunderes).
VEU godtgørelsen vil blive reguleret med virkning fra den 7.
februar 2011. Den maksimale VEU-sats nedsættes til 80% af den
højeste dagpengesats. For uddannelsesforløb, der er påbegyndt før
denne dato, vil den maksimale dagpengesats være uændret.
Du kan læse nærmere om reglerne for VEU-godtgørelse og befordringstilskud, og om økonomi ved AMU-kurserne eller kontakte Styrelsen for
Statens Uddannelsesstøtte, som administrerer reglerne for
godtgørelse.
For alle med uddannelse over faglært niveau indføres fuld
brugerbetaling (d.v.s. et beløb svarende til det skolerne modtager
fra Undervisningsministeriet for deltagere som tilhører
AMU-målgruppen*).
*) AMU-målgruppen omfatter alle med en uddannelse til og med
faglært niveau. For arbejdsløse, der modtager
arbejdsløshedsunderstøttelse, gælder retten til 6 ugers selvvalgt
AMU kursus stadig. Bemærk dog, at der kun ydes offentligt
tilskud på max. kr. 3.500,- pr. uge. Kontanthjælpsmodtagere er
fortsat ikke omfattet af AMU's støttemuligheder.
Læs også om
støttemulighederne via Bygge- og Anlægsbranchens
Udviklingsfond.
Læs om
støttemulighederne for malere via Malerfagets
Kompetencefond






