Teknisk isolatør

Teknisk isolatør

En uddannelse til teknisk isolatør giver dig mulighed for at komme ind i en branche i vækst, da miljø og energiforbrug er i fokus. Dette betyder, at kravene til bedre isolering af bygninger og tekniske anlæg løbende skærpes.

Arbejdet som teknisk isolatør spænder vidt og omfatter bl.a. isolering af rør, kanaler, beholdere, varmevekslere, kedler, ventilations- og tekniske anlæg i industri- og boligbyggeri.

Du arbejder med varierede opgaver inden for:

  • varmeisolering,
  • køle- og fryseisolering
  • lydisolering
  • støjdæmpning
  • brandisolering
  • skibsisolering
  • offshore
  • facadebeklædning, metal
  • tankisolering mm.

Arbejdet omfatter både nybyggeri, vedligeholdelse og renovering. Opgaverne udføres både ude og inde.

Som teknisk isolatør har du et varieret arbejde med mange skiftende arbejdssteder. Du har mulighed for at få job og dermed oplevelser både inden for og uden for landets grænser.

De fleste tekniske isolatører arbejder i virksomheder, som kun udfører teknisk isolering. Der er mange mindre firmaer fordelt over hele landet, samt enkelte meget store virksomheder, som har afdelinger flere steder i Danmark og i udlandet.

Som teknisk isolatør arbejder du med mange forskellige former for materialer. Både forskellige isoleringsmaterialer, men også materialer som ude og inde afslutter og beskytter isoleringen samt beskytter anlæg og bygninger mod ydre påvirkninger.

For alle materialerne gælder, at de er tilpasset nutidens miljømæssige krav. Faget er samtidig forskånet for tunge løft.

Se filmen Teknisk isolatør - "Det fede ved mit fag"

Uddannelsesinfo

Varighed:

EUD: Inkl. grundforløb 1 og 2, fra 3 år og 9 måneder til 4 år og 3 måneder, afhængig af startdato.

EUX: Inkl. grundforløb 1 og 2, fra 4 år og 6 måneder til 5 år, afhængig af startdato. 

Yderlig information: www.ug.dk
Afsluttende hovedforløbsskole: AMU SYD
Forpraktik: Nej
EUX: Ja
Mulighed for skolepraktik: Ja
Videreuddannelse:

Byggetekniker, kort og landmålingstekniker, bygningskonstruktør.

En gennemført erhvervsuddannelse, med eller uden eux, giver også ret til at tage gymnasiale suppleringsfag og dermed opfylde adgangsbetingelserne til en række videregående uddannelser.